|
| |
| |
| November 1999, vol. 18, nr. 8 |
Dansk kunst på nettet |
| Billedkunstlærer Hans-Chr. Schultz har set på websteder om kunst. Vi bringer her et overblik over de danske.Billedkunstlærer Hans-Chr. Schultz har set på websteder om kunst. Vi bringer her et overblik over de danske. |
| |
At informationsmængden stiger eksplosivt på nettet er en kendt sag. Det gælder naturligvis også for emnet kunst, hvor antallet af web-sider gennem de sidste fem år er vokset proportionalt med maskinkraften, så der i dag eksisterer en skov af hjemmesider om emnet. Det kan være sjovt at forvilde sig ind i denne skov styret af nysgerrighed og oplevelseslyst, for i modsætning til virkelighedens verden kan man jo altid finde ud igen. Knap så morsomt er det, hvis man søger bestemt information. Så kan det være svært at orientere sig. Denne artikel om Dansk kunst på nettet og en kommende om Alverdens kunst på nettet vil forsøge at udpege og kommentere nogle orienteringspunkter inden for området. |
| |
| Tidsskrifter |
Alternativet til dagspressens dækning af området kunst er kunsttidsskrifterne, hvoraf flere efterhånden har fået egne hjemmesider, hvor man kan orientere sig. Det gælder f.eks. den eneste landsdækkende månedsavis om aktuel kunst, Kunstavisen (http://www.kunstavisen.dk/). Men der findes nu også egentlige internetpublikationer. Nyhedsbrevet Megazinet (http://www.megazinet.dk/) er landets første rigtige e-mail magasin om kunst, design og arkitektur, som man kan tilmelde sig gratis. Ud fra de første par numre at dømme er initiativet både ambitiøst og seriøst. Det er det elektroniske tidsskrift ArkitekturNet (http://www.arkitekturnet.dk/) også. Gennem artikler og debatindlæg ønsker tidsskriftet at skabe et offentligt debatforum for arkitekter og alle andre, der lægger vægt på betydningen af vores fysiske omgivelser. Tidsskriftet formidler desuden informationer, nyheder og links om arkitektur. ArkitekturNet er interaktivt og udvikles og forandres i en dynamisk dialog med læserne. Den sidste publikation, der skal nævnes i denne sammenhæng, er det kulturpolitiske internettidsskrift Cultur.Com (http://www.cultur.com/), som bredt, men seriøst dækker hele det kulturelle område i Danmark, og som sådan er interessant for den, der vil følge med. |
http://www.kunstavisen.dk/
|
http://www.megazinet.dk/
|
http://www.arkitekturnet.dk/
|
http://www.cultur.com/
|
| |
| Kulturnet Danmark |
Er ønsket ikke så meget løbende nyhedsorientering som et grundlæggende overblik over dansk kunst er Kulturnet Danmark (http://www.kulturnet.dk/) et godt sted at begynde sin søgning. Adressen er et netværk for godt 170 statsstøttede institutioner under Kulturministeriet. Nettet blev officielt åbnet i april 1997 med det formål at give borgerne bedre information om og adgang til danske statslige og statsstøttede kulturinstitutioner, deres samlinger, tjenester og øvrige tilbud. Nettet dækker altså for det første bredt. For det andet dækkes kun den del af den danske kultur, som er statsstøttet eller -anerkendt. Hertil kommer, at dækningen også er afhængig af de tilknyttede institutioner, da netværkets udviklingsmodel er decentral. Det vil sige, at institutionerne selv beslutter, i hvilken takt de vil præsentere hjemmesider og gøre kulturinformationer tilgængelige, og institutionerne er selv ansvarlige for at opdatere deres informationer på nettet. Det samlede overblik, man kan få over området dansk kunst ved hjælp af denne indgang, er altså afhængigt af institutionernes prioritering, og det gør naturligt nok dækningen meget ujævn. Konsekvensen af disse begrænsninger demonstreres tydeligt, hvis man f.eks. undersøger dækningen i det jyske område, hvor - blandt flere - kunstmuseerne i Skagen, Hjørring, Skive, Holstebro, Silkeborg, Herning, Horsens, Vejle, Vejen, Esbjerg og Ribe ikke er med. Randers Kunstmuseum er heller ikke med, men det er Randers Byorkester, og denne detalje illustrerer netværkets svaghed. Disse forhold skal dog ikke skygge for den kendsgerning, at siden er den bedste indgang til overblik over og søgning af information om kunst i Danmark. Fra brugergrænsefladen er der seks mulige indgange til disse informationer:
- Kulturguide - Institutioner - Projekter - Kalender - Nyheder - Søg |
http://www.kulturnet.dk/
|
| |
| Søg efter kunst |
Ved man på forhånd, hvad man leder efter, kan man gå direkte til Kulturnet Danmarks søgefunktion, der dækker samtlige tilknyttede institutioner. Man skal bare være opmærksom på, at resultatet af søgningen ikke nødvendigvis giver et retvisende billede af f.eks. en kunstners repræsentation på danske museer eller litteraturen om ham. En anden og nok bedre søgemulighed er i dette tilfælde Kunst Index Danmark (http://www.kid.dk/), der er en landsdækkende database, som indeholder oplysninger om kunstværker i danske offentlige museer og samlinger. Der er tale om en tekst- og billeddatabase, hvortil man siden 1985 har indsamlet og registreret data fra landets kunstmuseer, der alle har indberetningspligt. I første omgang har man satset på oplysninger om maleri og skulptur, og de vil blive fulgt af værkdata på tegninger, grafik osv. Databasen er under fortsat opbygning, og målet er, at alle danske museer og deres kunstværker bliver repræsenteret i den. På denne baggrund vokser den dagligt og indeholder nu oplysninger om mere end 36.000 værker af ca. 6.000 danske og udenlandske kunstnere fordelt på 55 museer. I denne store, landsdækkende tekst- og billeddatabase kan man hente oplysninger på tværs af museerne om f.eks. en bestemt kunstners værker, se værker fra en bestemt periode, finde værker med beslægtede motiver m.m. Er man interesseret i nulevende kunstnere og deres værker, kan man også bruge ArtGuide Denmark (http://www.artguidedenmark.dk/), hvor der er navne og adresser på mere end 2.450 kunstnere og flere tusinde indscannede værker. Som sådan er denne base et godt supplement til de to foregående. |
http://www.kid.dk/
|
http://www.artguidedenmark.dk/
|
| |
| Overblik i Kulturguide |
Ønsker man derimod i første omgang at danne sig et overblik, afhænger valget på Kulturnet Danmark af, hvad man ønsker overblik over. Under funktionen Kulturguide er der opstillet et emneregister. Ved at klikke på et emne får man listet en række websider. Det er denne port, man vælger, hvis man ønsker henvisninger til websider, der kan skabe et hurtigt, igangsættende overblik over f.eks. kunstbeslægtede udtryksformer som arkitektur, design og kunsthåndværk, film, fotografi og video, eller hvis man ønsker en indgang til private gallerier og kunstforeninger. Valget af hjemmesider virker dog ret tilfældigt, og det bliver ikke bedre af, at man ikke får oplysninger om, hvilke kriterier der er anvendt ved udvælgelsen af netop disse hjemmesider. |
| |
| Ringe udnyttelse af nettet |
Under punktet Institutioner kan man få overblik over statsstøttede kulturinstitutioner tilknyttet netværket, og man kan herfra gå direkte til deres egne sider. Gør man så det, viser der sig hurtigt to generelle tendenser. Institutionerne er nok kommet på nettet, men flere kun med deres adresse og telefonnummer. Og af de, der bruger adgangen til præsentation, er det kun et fåtal, der bare tilnærmelsesvist udnytter nettets muligheder. De trykte medier dominerer stadig tænkningen bag præsentationerne. Den anden svaghed er for sjældne og/eller uregelmæssige opdateringer af oplysningerne på siderne. I begge tilfælde kan det naturligvis tilskrives det forhold, at institutionerne selv står for oprettelsen og driften af hjemmesiderne, og derfor også selv skal fremskaffe ressourcerne, der i forvejen er begrænsede. Det viser sig f.eks., når man klikker sig ind på hjemmesiden for landets førende kunstinstitution, Statens Museum for Kunst (http://www.smk.dk/), der præges af gode serviceoplysninger, mens den øvrige information og billedpræsentation først og fremmest knytter sig til igangværende udstillinger. Museets righoldige billedsamling har man ingen digital adgang til. Og dette mønster gentager sig ved besøg på landets øvrige kunstmuseumssider. |
http://www.smk.dk/
|
| |
| Web-udstillinger |
Flere af museerne under Institutioner tilbyder elektroniske udstillinger; men bortset fra et enkelt web-sted, @rkitektur (http://www.kulturnet.dk/homes/kaedb/), hvor man kan boltre sig i 3D-modeller af Kongens Nytorv før, nu og i fremtiden, har vi en egentlig virtuel præsentation af dansk kunst til gode. Der er dog ved at ske noget. Det kan man f.eks. se inden for det kulturhistoriske område, som det præsenteres på Nationalmuseets forskellige websider. Guder og grave (http://www.natmus.dk/kulturnet/) omfatter en præsentation af 450 udvalgte bronzealderfund og giver således adgang til en del af museets store samling af billeder og informationer om bronzealderen. Et andet eksempel er siden Eskimoiske skatte (http://www.natmus.dk/skatkamre/), der giver adgang til samlingen, der er en af verdens største. Hertil knytter sig også siden om særudstillingen Kunst og magi (http://www.nationalmuseet.dk/pp/saer/kunstogmagi/). Sidst, men ikke mindst, er der så den måske bedste af dem alle, nemlig webudstillingen Den farverige middelalder (http://www.nationalmuseet.dk/saer/middelalder/) i anledning af særudstillingen med samme titel. Inden for det kunsthistoriske område er det mest gennemførte forsøg på en web-udstilling Kalkmalerier i danske kirker (http://www.kalkmalerier.dk/). Web-stedet giver adgang til en billeddatabase, hvor der pt. ligger omkring 5.400 billeder. Der kan søges på kirker, på ord og på overordnede emner. Et andet initiativ er Guldalderens billedkunst (http://www.kulturnet.dk/kab-guldalder/). Kunstakademiets Bibliotek har landets største billedkunstneriske fotografisamling, og en mindre del af denne, nemlig 3447 værker af 64 guldalderkunstnere som Eckersberg og en række af hans samtidige kolleger og elever, er nu lagt ud på nettet. Billederne kan søges efter en alfabetisk og kronologisk liste eller via en tekstsøgning på kunstner og/eller værk. Desværre lader billedkvaliteten meget tilbage at ønske, og det er en alvorlig svaghed, når der er tale om en billeddatabase. Et stærkt selektivt indtryk af nutidskunsten kan man få på Web-galleriet (http://www.web-galleriet.dk/), hvor det er hensigten løbende at præsentere kunstnere og deres arbejder. Som sådan er siden endnu ikke så forfærdelig interessant; men den er et signal om nogle spændende udviklingstendenser. |
http://www.kulturnet.dk/homes/kaedb/
|
http://www.natmus.dk/kulturnet/
|
http://www.natmus.dk/skatkamre/
|
http://www.nationalmuseet.dk/pp/saer/kunstogmagi/
|
http://www.nationalmuseet.dk/saer/middelalder/
|
http://www.kalkmalerier.dk/
|
http://www.kulturnet.dk/kab-guldalder/
|
http://www.web-galleriet.dk/
|
| |
| Kalenderen |
Den sidste valgmulighed på Kulturnet Danmarks menu er Kalenderen, der er en oversigt over de kulturelle begivenheder, der finder sted i en given periode et givet sted i Danmark. Kalenderen er udarbejdet af KultuNaut - den elektroniske kulturguide (http://www.kultunaut.dk/), som der henvises til, hvis man også ønsker informationer om arrangementer på andet end statsstøttede kulturinstitutioner. Det er en virkelig grundig kalenderfunktion, der ydermere med tiden kan tilpasses brugerens individuelle ønsker. Ved at indtaste sin søgeprofil kan man få tilsendt e-mails med oplysninger om aktuelle arrangementer, som kan have interesse. Dette personlige system er under opbygning, så faciliteterne er endnu ikke fuldt udbygget. |
http://www.kultunaut.dk/
|
| |
| Kunstrejsen |
Betydningen af den høje kvalitet i kalenderfunktionen kan ikke overvurderes, for den er med til at lette det direkte møde med kunsten. Hvor gode de digitale præsentationer end er, så kan de aldrig yde kunsten fuld retfærdighed. Den skal ses i virkeligheden. I det tilfælde er der en god indgang via hjemmesiden Kunstrejse i Jylland (http://www.art-denmark.dk/), hvor man får en præsentation af 20 statsanerkendte kunstmuseer i Jylland og nok så væsentligt kan udprinte disse præsentationer i en lommevenlig størrelse til brug på en kunstrejse. Man kan enten vælge mellem fem fast definerede temature, eller man kan lave sin egen tur ud fra valg af stikord. Det hele er appetitvækkende sat op, så man virkelig får lyst til at besøge disse museer, der for hovedpartens vedkommende faktisk ikke kan studeres på nettet, fordi de simpelt hen ikke er en del af Kulturnet Danmark. |
http://www.art-denmark.dk/
|
| |
| |
|
| |
| Hans-Christian Schultz |
| |
| Redigeret 06-12-2000 |
|