December 2000, vol. 19, nr. 9/10

Fra DIANE til SI

INFOSCAN blev for 20 år siden oprettet som Dansk DIANE Center, men bliver nu en del af Statens Information (SI).

Når INFOSCAN i starten af det nye år flytter sammen med Statens Information på Amager, slutter ikke blot en af statens mindste institutioner sin selvstændige tilværelse.
Det gør også et af de sidste af de DIANE-centre, der for snart 20 år siden blev oprettet rundt om i Europa for at sætte skub i det, som senere kom til at hedde Informationssamfundet.
Under navnet Dansk DIANE Center blev INFOSCAN oprettet i 1981 af Undervisningsministeriet som led i et EF-projekt til udbredelse af informationssøgning i databaser. Projektet var bygget op om datatransmissionsnettet Euronet, der gav adgang til over 100 forskellige databaser, og blev kaldt DIANE – Direct Information Acces Network for Europe.

Skulle fremme databaser

Som begrundelse for at oprette et dansk center hed det i ministeriets ansøgning til Folketingets finansudvalg bl.a.:
”… Det er en national opgave at sikre, at brugerne i det enkelte land får mulighed for en optimal udnyttelse af Euronet-DIANE informationstjenester. En forudsætning for at dette kan ske, er at der oprettes en serviceorganisation med ansvar for at yde den grundlæggende vejledning og informationsformidling til brugerne”.
Centret blev bevilget fire stillinger og fik til opgave at

- rådgive om teknisk udstyr
- vejlede danske brugere angående valg af databaser
- afholde kurser og instruere i søgning i databaser
- udarbejde informationsmateriale og PR-virksomhed for at fremme udnyttelse af databaser
Det nye center fik til huse på DTH (nu DTU) og blev indviet 9. juni ‘81 under overværelse af bl.a. daværende undervisningsminister Dorte Bennedsen.
Organisatorisk blev centret placeret under Undervisningsministeriets universitetsafdeling med Dandok, statens udvalg for teknisk og videnskabelig information, som fagligt tilsyn. Da Forskningsministeriet blev oprettet i 1993, blev centret flyttet til det nye ministerium, mens Dandok blev lukket for et par år siden.

Udvikling i takt med tiden

Dansk DIANE Center blev oprettet som et fem-årigt forsøg, men blev d. 1 januar 1986 gjort permanent i modsætning til centrene i de fleste andre lande.
Mange af disse blev privatiseret, slået sammen med andre institutioner eller lukket. I dag er der kun et center tilbage under det gamle navn, nemlig det enmands-betjente Norsk DIANE Center.
Dansk DIANE Center skiftede i august 1993 efter længere tids overvejelser navn til INFOSCAN.
Den væsentligste årsag var, at kun en snæver kreds forstod det oprindelige navn. Det europæiske DIANE-net var blevet til Datapak (på dansk) og ”søster”-organisationerne i udlandet forsvundet. Desuden gav DIANE-navnet anledning til forvirring og forvekslinger. Det måtte ofte forklares, at centret hverken havde noget at gøre med dianetik, jagtens gudinde Diane - eller Lady Diana!
Ud over navneskift har institutionen også ændret adresse flere gange. Fra DTH flyttedes i 1987 til lokaler lejet hos UNI-C på Nørrebro. Derfra gik turen i 1996 til lokaler på Frederiksberg for nu at fortsætte til Kigkurren på Amager.
Trods disse omskiftelser og i perioder en del udskiftning af medarbejdere er mange af de oprindelige opgaver blevet fastholdt og udviklet, mens nogle er forsvundet – simpelt hen på grund af den teknologiske udvikling.
Med den hastige udvikling på det elektroniske informationsmarked er både produkter og teknologi ændret radikalt især i løbet af de seneste år, hvor cd-rom, windows og ikke mindst Internettet har vendt op og ned på mange ting. Markedet er blevet meget større og sværere at overskue.

Danske databaser

Siden sin start har Dansk DIANE Center/INFOSCAN arbejdet på at kortlægge den danske del af dette marked.
I 1981 blev der for første gang udgivet en vejviser over danske informationscentre og biblioteker, der tilbyder søgning i databasser. 28 sådanne informationsformidlere var med i den første vejviser, mens den sidst udgivne i 1997 rummede 112.
I 1987 udkom det første opslagsværk over dansk producerede databaser. Det havde beskrivelser af 79 danske databaser tilgængelig online, på cd-rom eller diskette. I årene derefter fulgte forskellige trykte udgaver, der også inkluderede vejviseren til informationsformidlere.
Den trykte udgave udkom for sidste gang i 1997 med oplysninger om 212 databaser, men findes nu i stedet på nettet med beskrivelser af over 300 danske databaser.

Information og uddannelse

Nyhedsbrevet DISPLAY er udkommet siden 1982. I starten gratis fire gange om året som nogle få sammenhæftede sider, men med tiden udviklet til et 12 siders blad med 10 numre om året - og mod betaling.
En elektronisk arkiv-version af DISPLAY har dog gratis kunnet findes på online-tjenesten DIANE Online, der bl.a. også rummede en elektronisk udgave af Danske Databaser og udpluk af forskellige andre databaser, bl.a. Status fra Statens Information.
Et af formålene med DIANE Online var at give et indtryk af, hvordan onlinesøgning foregik. Dengang var windowsgrænseflader og hyperlinks helt ukendte begreber, og man benyttede enten simple menuer eller mere avancerede søgesprog, der til gengæld gav ret præcise søgninger.
DIANE Online tjente derfor også et pædagogisk formål og indgik i den uddannelsespakke, som blev lavet til brug for undervisning i databasesøgning.
DIANE Online blev lukket i 1998. I mellemtiden havde INFOSCAN oprettet sit eget netsted, der siden starten i 1995 er blevet omlagt og udvidet flere gange. Senest er en arkiv-version af DISPLAY kommet til, så bladets artikler kan fås gratis på pc’ens skærm.

Kurser, foredrag og messer

Undervisning af onlinebrugere har siden starten spillet en vigtig rolle. I mange år blev der afholdt grundkursus i elektronisk informationssøgning en gang om måneden med otte-ti deltagere og også som skræddersyede kurser til virksomheder.
Behovet for denne form for generelle kurser er svundet ind med de mere brugervenlige grænseflader, mens der stadig er et klart behov for mere specialiserede kurser i bestemte databaser.
INFOSCAN udlejer derfor jævnligt kursusfaciliteter til udenlandske databaseværter. Flere af disse ville ellers ikke arrangere deres ofte gratis kurser og brugermøder i Danmark. De nye lokaler på Amager vil dog ikke kunne rumme denne form for kursusaktivitet.
Kortere introducerende foredrag har været - og er fortsat - en måde til at nå bredt ud med den oplysende virksomhed til bl.a. jyske journalister, HK’ere i statsadministrationen og arbejdsløse akademikere. Deltagelse i messer er en anden måde. INFOSCAN har flere gange haft en stand på den bredt erhvervsorienterede Herning-messe, men også deltaget i specialmesser i bl.a. Odense Århus og Rønne.

Internationale opgaver

Dansk DIANE Center blev oprettet som led i et internationalt projekt og har i øvrigt gennem årene haft forskellige internationale relationer.
I starten af 90’erne var centret dansk agent for EU-kommisionens databaser med den opgave at introducere disse for det danske marked.
Indbefattet i denne opgave var undervisning i brug af baserne, og specielt i forbindelse med indførelsen af det indre marked var der stor tilstrømning til kurser. Agenturet for databaserne er siden blevet overtaget af Schultz, og mange af informationerne er nu gratis tilgængelig på Internet.
Fra 1993 til 97 var INFOSCAN dansk repræsentant – såkaldt National Awareness Partner – for EU’s IMPACT-program, der havde til formål at styrke brugen og udviklingen af elektroniske informationstjenester. IMPACT er siden blevet afløst af programmet INFO 2000 og det såkaldte MIDAS-netværk.
Også på det nordiske plan har INFOSCAN i en årrække indgået i et samarbejde.
Materialet fra Danske Databaser indgår i engelsk oversættelse i det fælles nordiske databasekatalog Nordguide, som udgives af Nordinfo for midler bevilget af Nordisk Råd.
Posterne fra Nordguide leveres videre til det amerikanske Gale Directory of Databases med beskrivelser af ca. 6000 databaser fra hele verden. INFOSCAN er således med til at placere Danmark og danske databaser på verdenskortet.

Eksplosiv vækst i 20 år

Da INFOSCAN blev oprettet som Dansk DIANE Center i 1981 var der 6-700 databaser i hele verden at holde styr på. Antallet steg raskt, og allerede i 1987 var der over 10.000 databaser, selvom det præcise tal var umuligt at opgøre.
- Vi har mistet overblikket over, hvor mange databaser, der findes, og hvad de indeholder, sagde daværende leder af centret, Ulla Retlev, til Berlingske Tidende d. 4. marts 1987. Avisen påpegede, at centret trods denne stigning havde samme personalenormering som ved starten.
Normeringen er fortsat den samme i år 2000, hvor antallet af databaser er endnu større – især hvis de mange baser på nettet regnes med. Det nøjagtige tal på verdensplan er aldrig gjort op, men et skøn går på mindst 100.000 egentlige databaser. Dertil kommer et væld af andre elektroniske informationstjenester.
Den mest omfattende oversigt over databaser findes i Gale Directory of Databases, der indeholder et udvalg af databaser primært på engelsk og andre hovedsprog. Katalogets bestand af databaser er vokset stærkt på 20 år:

År:	Antal databaser	Antal udbydere/værter:
1980	411	71
1990	3943	45
2000	6093	1171
(Gale Directory of Databases, Part 1 2001)

Fusions-fakta

INFOSCAN fik i foråret 1999 besked fra Forskningsministeriet om, at institutionen skulle indgå i en fusion med Statens Information (SI) og Det Administrative Bibliotek (DAB). I løbet af de derpå følgende forhandlinger om den praktiske gennemførelse af fusionen gled DAB ud af billedet, mens der ventedes på godkendelse af sagen fra Folketingets finansudvalg. I april 2000 meddelte forskningsminister Birte Weiss, at fusionen ville ske rent administrativt med tilbagevirkende kraft fra 1. januar.
Det overordnede formål med fusionen er ifølge ministeren ”at skabe en ny samlet virksomhed, og synergieffekten forventes at være en stærkere adgang til netværk og viden, hvor det fusionerede SI kan levere samlede videns- og informationspakker til den offentlige sektor, borgerne og erhvervslivet”.
Som led i fusionen flyttes i januar til nye lokaler på Amager. Ved fusionen udvides SI med fire medarbejdere, et netsted og flere databaser, en stor samling trykte og elektroniske informationsmaterialer samt en masse IT-udstyr fra INFOSCAN.

INFOSCAN indblandet i mord!

Ligesom Frk. Smilla, Den lille havfrue og Pelle Erobreren har også INFOSCAN fået en plads i verdenslitteraturen.
Institutionen optræder i Michael Larsens krimi fra 1994 Uden sikker viden - udgivet i en snes lande og påtænkt filmatiseret i Hollywood. For at få løst en indviklet mordgåde får bogens hovedperson, Martin Molberg, brug for at søge i databaser og får hjælp hertil af den skønne Stella:
”Jeg lader som regel Stella klare søgningerne. Hun er ekspert. Vi fik hende fra Dansk Diane Center i Sigurdsgade. Det var før, det blev til INFOSCAN. Hun siger, jeg skal lære det selv, men det orker jeg ikke. Der eksisterer over tredive tusinde databaser i verden. Alene tanken om det forskellige, snørklede søgesprog kan gøre mig svimmel. Stella siger, at det, der er svært, er at finde de rigtige baser. Når jeg brokker mig over, at underbaserne ikke engang taler i de samme koder, siger hun: - En mor opdrager jo heller ikke alle sine unger ens”.
Også i virkelighedens verden har INFOSCAN været tæt på dramatiske begivenheder. I Sigurdsgade lå kontorerne kun et stenkast fra den raketramte rockerborg i Titangade.

Redigeret 15-05-2001