Logo for Informationsportalen

Logo for Danmarks Biblioteksskoles Bibliotek
     
     
 BDI-faglige emner  
 Biblioteksdrift
 Bog og blad
 Faget og fremtiden
 Historisk BDI
 Kataloger
 Struktur
 BDI vejviser
 Web
  
  Andre emner
    Erhvervsliv  
    Humaniora  
    Naturvidenskab  
    Reference  
    Samfundsvidenskab  
    Sundhedsvidenskab  
    Teknologi  

 



Lokal
Web
   Sitemap
 
April 2001, vol. 20, nr. 2

Se Cannes på nettet

Cannes kommer i maj i verdens søgelys, når den franske badeby endnu en gang lægger navn til den berømte filmfestival, der sidste år gav Lars von Trier guldpalmerne.
 
Filmfolk og filmfreaks strømmer til fra nær og fjern for at se og blive set. Alle andre kan over Internet se med og følge kampen om de eftertragtede priser ved den 54. Cannes Film Festival.
 
På festivalens officielle hjemmeside bringes daglige nyheder og live video af stjernernes tur op ad den røde løber.
 
Pressekonferencer, fotosessioner og interviews med instruktører og skuespillere dækkes også. Den omfattende hjemmeside har desuden lister over de daglige filmforevisninger og fyldige præsentationer af de enkelte film med bl.a. handlingsreferater, udvalgte replikker og fotos.
 
Både film i den officielle konference og film, der vises i andre sammenhænge bl.a. i rækken un certain regard, beskrives. Også medlemmerne af de forskellige juryer præsenteres.
 
Festivalhistorie
Hjemmesiden rummer desuden et stort arkiv med historisk stof om Cannesfestivalen lige fra dens start i 1946. Opdelt efter årtier fortælles om de enkelte festivalers vigtigste begivenheder, anekdoter og sladder. År for år kan man se, hvilke priser der blev uddelt til hvem, de deltagende film og jurysammensætningen.
 
Arkivet har også en samling portrætter af 500 legendariske personligheder i form af skuespillere, instruktører, jurymedlemmer og andre med central betydning for festivalen. Endelig er der en database med 22.000 personprofiler, 5.000 film og 800 uddelte priser.
 
Handel, byhistorie m.m.
Den mere kommercielle del af Cannes-festivalen har sine egne hjemmesider, nemlig Cannesmarket, rettet imod filmbranchens købmænd og teknikere.
 
Flere andre netsteder beskæftiger sig også med filmfestivalen. The Film Festival Server har en sektion, der bl.a. byder på daglige nyheder og video-indslag, interviews med stjernerne og foromtale af film og begivenheder.
 
Alex Fung’s Film Page rapporterer også fra Cannes ligesom Filmscouts plejer at gøre. Den franske sammenslutning af filmkritikeres hjemmeside skriver naturligt nok om Cannes, men det meste er på fransk!
 
Byen Cannes eget netsted har ud over byens historie og seværdigheder også en sektion om filmfestivalens historie. En kortfattet, men overskuelig liste over samtlige priser uddelt på Cannes-festivalerne kan findes på ReedyB’s Guide to Awards.
  http://www.festival-cannes.fr/
  http://www.cannesmarket.com/cminfo/
  http://filmfestivals.com/cannes_2001/
  http://www.ncf.carleton.ca/ ~aw220/
  http://www.filmscouts.com/
  http://www.critique-cinema.fr/
  http://www.cannes.com/
  http://members.aol.com/~reedyb/oscar/awards/cannes.htm
 
PS. Den danske deltagelse i årets Cannes-festival begrænser sig i øvrigt til kategorien Cinéfondation for film lavet på filmskoler, hvor Fat Moon Rising af Anders Worm fra Den Danske Filmskole er med.
 
Hvem dyster?
Cannes-festivalen har lige offentliggjort de film, som dyster om Guldpalmerne:

- Moulin Rouge instrueret af Baz Luhrmann, USA
- Desert Moon af Aoyama Shinji, Japan
- Manden, som ikke var til stede af Joel og Ethan Coen, USA
- Eloge de l’amour af Jean-Luc Godard, Schweiz
- Pianisten af Michael Haneke, Østrig
- Millenium Mambo af Hou Hsiao-hsien, Taiwan
- Lunkent vand under broen af Shohei Imamura, Japan
- Shrek - tegnefilm af Victoria Jenson og Andrew Adamson, USA
- Afstand af Hirokazu Kore-Eda, Japan
- Mulholland Drive af David Lynch, USA
- Kandahar af Mohsen Makhmalbaf, Iran
- Generalprøven af Catherine Corsini, Frankrig
- Sønnens værelse af Nanni Moretti, Italien
- Officersværelset af Francois Dupeyron, Frankrig
- Jeg vender hjem af Manoel de Oliveira, Portugal
- Hvad våbnene kan gøre af Ermanno Olmi, Italien
- The Pledge af Sean Penn, USA
- Roberto Succo af Cedric Kahn, Frankrig
- Pau og hans broder af Marc Recha, Spanien
- Taurus af Aleksandr Sokurov, Rusland
- Hvem ved af Jacques Rivette, Frankrig
- No Man’s Land af Danis Tanovic, Bosnien
- Hvad er klokken dernede af Tsai Ming-liang, Taiwan
 
 
 
 
Redigeret 13-08-2001


Til top Forrige side    Næste side Tip en ven