Logo for Informationsportalen

Logo for Danmarks Biblioteksskoles Bibliotek
     
     
 BDI-faglige emner  
 Biblioteksdrift
 Bog og blad
 Faget og fremtiden
 Historisk BDI
 Kataloger
 Struktur
 BDI vejviser
 Web
  
  Andre emner
    Erhvervsliv  
    Humaniora  
    Naturvidenskab  
    Reference  
    Samfundsvidenskab  
    Sundhedsvidenskab  
    Teknologi  

 



Lokal
Web
   Sitemap
 
April 2001, vol. 20, nr. 2

OCLC Public Affairs Information Service

Public Affairs Information Service (PAIS) er en af de store gamle databaser, og den lever i bedste velgående.
 
I næsten 90 år har PAIS lavet referencer med abstracts til litteratur om samfundsforhold i bred forstand - faktisk så bred, at man næsten kan kalde den tværfaglig, for ud over de mest nærliggende fagområder som samfundsvidenskab, statskundskab osv., kan den også bruges inden for alle de områder, som det offentlige har med at gøre på den ene eller anden måde, f.eks. miljø, medicin og erhvervsliv.
 
Indtil 1979 blev referencerne udelukkende formidlet i trykt form; men så kom databasen til med information tilbage til 1972. Inden længe var det en af de databaser, som alle værter med respekt for sig selv tilbød, og i 1987 kom den også på cd-rom. En selvstændig Internet-version findes ikke.
 
Litteratur om samfundsforhold
PAIS dækker alle mulige former for litteratur inden for sit felt: Bøger, tidsskriftartikler, elektroniske materialer fra Internet, regerings-dokumenter, grå litteratur, pjecer, rapporter af enhver art m.m.
 
Det drejer sig årligt om ca. 1.800 videnskabelige tidsskrifter, 6.000 bøger og tusindvis af netsteder og elektroniske dokumenter. Der kommer hvert år 12-14.000 nye poster til databasen, som i øjeblikket indeholder ca. 500.000 referencer.
 
For at få så bred en dækning som muligt har PAIS et unikt samarbejde med New York Public Library. Man henter simpelt hen ca. halvdelen af sine materialer på biblioteket og giver til gengæld de materialer, man modtager direkte fra udgiverne, tilbage.
 
Sprogligt dækker PAIS materialer på engelsk, fransk, tysk, italiensk, portugisisk og spansk. Emneord, abstracts og noter er dog altid på engelsk uanset originaltekstens sprog.
 
PAIS blev pr. 1. januar 2000 lagt sammen med OCLC, som også ejer databaseværten FirstSearch. Det har betydet, at man nu kan linke fra PAIS hos FirstSearch til hele artikler og elektroniske tidsskrifter – en mulighed som dog selvsagt ikke er til stede, hvis man bruger andre udgaver af databasen.
 
PAIS findes online hos: FirstSearch (hos ejeren OCLC), Dialog (fil 49), ERL (Silverplatter), InfoTrac (Gale), Internet Database Service (Cambridge Scientific Abstracts) og Ovid. Den udgives desuden på cd-rom fra Silverplatter og Ovid.
  http://www.pais.org/
  http://firstsearch.oclc.org/
  http://www.dialog.com/
  (Silverplatter, InfoTrac)
  http://www.munksgaarddirect.dk/
  (Silverplatter)
  http://www.swets.nl/
  (InfoTrac)
  http://www.woodi.com/
  http://www.csa.com/
  http://www.ovid.com/
 
 
 
KB
 
Redigeret 13-08-2001


Til top Forrige side    Næste side Tip en ven