|
| |
| |
| Marts 2000, vol. 19, nr. 2 |
Fuld fart på fuld tekst |
| Databaseværter udfordres af nye udbydere af fuld tekst-artikler på web og gratis informationstjenester. |
| |
Europas største boghandel åbnede i efteråret på Picadilly i London med 1½ million bøger på næsten 10 kilometer hylder. Det nye seks etagers bogtempel ejes af kæden Waterstone’s, der ikke frygter for bøgernes fremtid.
En undersøgelse foretaget af konsulentfirmaet Henley Centre viser, at briternes læselyst er større end nogensinde, og at bogsalget stiger – ikke på trods, men snarere på grund af Internet. |
| |
| Internet styrker bogen |
Internetboglader, bog- og bibliotekskataloger og andre former for litterær information på web er tilsyneladende med til at stimulere forbruget af trykte bøger blandt almindelige forbrugere.
Den tendens ses også i Danmark, hvor stakkevis af bøger langes over diskene. Selv om en del skønlitteratur og især klassiske værker kan læses på Internet eller cd-rom, er det ikke en attraktiv vej ind i den litterære verden, og egentlige elektroniske bøger er ikke slået igennem – endnu.
Også trykte fagbøger og magasiner om alt lige fra lystfiskeri til bryllupsforberedelse omsættes i store mængder til de små hjem; men på dette område er elektroniske medier begyndt at vinde fodfæste. |
| |
| Fagbøger og sjældenheder |
Opslagsværker og kataloger udgives i stigende omfang på web eller cd-rom, der både rummer mulighed for hurtigere opdatering, mere information og multimedie-effekter.
Det er meget billigere at fordoble sideantal og tilføje grafik og illustrationer i et elektronisk værk end i et trykt.
Det er også muligt at udgive meget specielle eller sjældne værker.
I 1754 udkom i Amsterdam opslagsværket Poissons, escrevisses et crabes, de diverses couleurs et figures extraordinaires med 460 farvestik af fisk, krebsdyr og græshopper (samt en enkelt havfrue!) fra de ostindiske have. I dag findes kun 34 trykte eksemplarer af det originale, kostbare værk; men alle kan nu for 35$ få det på cd-rom med zoom-funktion og mulighed for farvetryk. |
| |
| Forskning i fuld tekst |
Elektronisk publicering frem for trykt vinder frem inden for den litteratur, der er henvendt til professionelle brugere inden for forskning og erhvervsliv.
DTV er dansk frontløber i den disciplin, der går ud på at tage de trykte materialer af hylderne til fordel for elektroniske publikationer. Med etableringen af Det Elektroniske Forskningsbibliotek vil andre biblioteker følge trop i takt med, at stadig flere publikationer tilbydes i fuld tekst over Internet.
Mens der for fire år siden var under 300 elektroniske tidsskrifter tilgængelig i fuld tekst på web, er der nu over 7.000, fortalte George Brusker fra Gale Group på Online 99-konferencen i december. Dette tal blev dog anfægtet af Mark Rowse fra britiske Ingenta.
Han skønnede, at tallet snarere er 3-4.000, da en del tidsskrifter er blevet talt to gange. Tallet stiger dog stærkt, så der ved udgangen af i år forventes af være 18.000 fuld tekst-tidsskrifter. |
| |
| Aftaler |
Gennem aftaler på kryds og tværs tilføjer udbyderne af elektroniske tidsskrifter løbende nye titler.
SwetsNet har f.eks. indgået en aftale med Scandinavian University Press og føjer dermed 45 nye titler til de ca. 2.000 fuldtekst-tidsskrifter, som i forvejen udbydes af Swets, der selv har fusioneret med Blackwell Information Services.
Konkurrenten EBSCO rundede i juli sidste år antallet 2.000 og giver nu via EBSCO Online adgang til over 2.100 tidsskrifter i fuld tekst.
Stadig flere tidsskrifter kan findes via Northern Light, der ikke blot er en søgemaskine, men også (evt. mod betaling) giver adgang til over 6.000 kilder lige fra Lancet til Women’s Wear Daily.
Nytilkomne Ingenta kan gennem aftaler med ca. 30 forlag tilbyde adgang til over 2.000 tidsskrifter med betaling over kreditkort.
Cambridge Scientific Abstracts har gennem aftaler med SwetsNet, EBSCO, Kluwer, Springer og andre udbydere af elektroniske publikationer udvidet sin service, så det ved hjælp af CSA Internet Database Service (IDS) er muligt at hoppe fra abstracts til den fulde tekst.
Chemical Abstracts Service (CAS) har med EBSCO indgået en aftale, der vil gøre det muligt at hoppe fra en CAS-database via ChemPort til fuld tekst-artikler på EBSCO Online. Lignende service tilbydes fra flere store databaseværter, bl.a. Ovid og STN.
Gennem aftaler med de primære udbydere af elektroniske tidsskrifter kan værterne således supplere det udbud af information, som de i forvejen kan levere fra egne databaser, hvoraf stadig flere rummer fuld tekst (se tabellen). |
| |
| Tre modeller |
Fuld tekst kan således tilbydes på flere måder. Bette Brunelle fra Ovid beskriver i en artikel i Online & CD-Rom Review (vol 23. nr 5., 1999) 3 modeller for fuld tekst:
- Fuld tekst leveret direkte af udgiveren er en ny mulighed skabt af Internettet med mulighed for at tilføje links til baggrundsinformation, regneark, video og lignende, der udvider den egentlige tekst. Der kan også indsendes kommentarer fra læserne og de kan indarbejdes sammen med andre ændringer, så tidsskriftet løbende ændres og udgivelse af publikationer i virkeligheden bliver en interaktiv proces.
- Fuld tekst leveret af en tredje part som f.eks. de eksisterende databaseværter er en udbygning af de allerede eksisterende databaser, så de ud-
over bibliografiske oplysninger og abstracts også rummer den fulde artikel-tekst. Værterne har som regel i forvejen en stor kundekreds og kan derfor nå ud på et bredt marked. Til gengæld ejer de ikke selv informationerne og er afhængig af om de kan få dem leveret fra udgivere, der måske ikke er så villige, hvis de også selv udbyder elektronisk.
- Links til fuld tekst fra bibliografiske data leveret af en tredjepart, f.eks. en databasevært, udnytter de oplagte hyperlink-muligheder, som World Wide Web giver. På den måde kan der gives adgang til flere fuld tekst-kilder end værten selv udbyder, og brugerne slipper for selv at skulle søge efter kilderne. Der mangler dog både tekniske og betalingsmæssige standarder til at understøtte denne vej til fuld tekst. |
| |
| Udgivere går selv på nettet |
De traditionelle databaseværters aftaler med de primære udbydere er ikke blot produktudvikling, men også et forsøg på at dæmme op for stigende konkurrence fra en strøm af nye udgivere af elektronisk information.
Disse er ud over firmaer med rod i de store etablerede forlag også nye virksomheder ofte udsprunget af helt andre brancher som f.eks. banker, revisorer og konsulentfirmaer, men også hel- eller halvoffentlige institutioner.
En del af dem har hidtil brugt værterne som mellemled, men kan nu takket være Internet selv udbyde informationer - og ofte billigere eller helt gratis.
Juridisk information er et eksempel herpå. En stor del af EU’s retsakter er gratis tilgængelig på web, men udbydes også online af kommercielle databaseværter og på cd-rom.
Det samme gælder i et vist omfang for national lovgivning. I både Danmark, Sverige og Norge kan lovene slås gratis op i web-databaser.
Nogle informationsproducenter distribuerer via værter samtidig med, at de helt eller delvis gratis tilbyder informationerne fra egen web. Dagbladet Aktuelt og fagbladet Dagens Medicin er for nylig blevet en del af Polinfos fuldtekst-baser, samtidig med at abonnenter på de trykte udgaver har gratis web-adgang til deres artikel-arkiver.
Producenter er også begyndt på helt eller delvis at droppe værterne til fordel for egen web-distribution, som f.eks. tyske Hoppenstedt har gjort det med sin firmadatabase (se DISPLAY nr. 4/5, 1999).
Civil Engineering Database med 80.000 abstracts er i forbindelse med omlægning til web blevet gratis efter tidligere at have været tilgængelig online hos STN til en pris af 85$ i timen.
Også Medline findes i en gratis web-version, samtidigt med at den udbydes i flere betalingsudgaver både online og på cd-rom. |
| |
| Ny rolle til værterne |
Helt gratis adgang er der foreløbig mest til bibliografiske databaser eller faktabaser som f.eks. Encyclopedia Britannica og WWWebster Dictionary; men disse vil mere og mere komme til at fungere som springbræt til den fulde tekst.
Databaseværterne er derfor her ved starten på det nye årtusind nødt til at overveje, om de står ved et vendepunkt, hvor de må omdefinere deres rolle.
Værterne må lave sig om til at blive web-tjenester med mange flere slutbrugere og finde en opgave i at lede brugerne frem til informationerne frem for selv at huse informationen, lød opfordringen fra Eileen Shanbrom fra CAS i et indlæg på Online 99 i London.
Flere andre talere på konferencen var inde på lignende tanker, bl.a. Angus Carroll fra Dialog. Han erkendte, at firmaet er presset af web-tjenester med bl.a. gratis aktiekurser og patentinformation, selv om disse informationer ikke er af samme høje kvalitet som Dialogs, og at fremtiden måske ligger i at tjene penge på at fungere som søgemaskine til kvalitetsinformation.
Den mulighed skulle Dialog have grebet for længe siden, men tidspunktet er nu forpasset, mente tidligere Dialog-chef Jeffery Galt i Forbes Online d. 24. januar 2000. |
| |
| Værter kan øge værdien |
Også Michael Colson fra Manning & Napier pegede på, at helt eller delvis gratis web-information æder sig ind på betalingstjenester. Han anså dog ikke en vært som Lexis-Nexis for truet af gratis information fra det offentlige.
De kommercielle værter er nemlig hurtigere til at udbyde informationerne, hvis værdi de tillige kan øge ved at tilføje andre informationer bl.a. i form af links.
Værdiøgning af offentlig information er et ret sikkert potentiale, da både EU og de enkelte stater har besluttet at stille offentligt produceret information til rådighed, mens levering fra de private producenter kan være mere usikkert at satse på. |
| |
| Rettigheds-problemer |
Ved en retsafgørelse i USA i september sidste år blev det slået fast, at udgivere skal indhente specifikke rettigheder til hver eneste trykte eller elektroniske publicering af en free lance-skribents artikel.
En snæver udlægning af dommen kan få store følger for databaseværterne, der i værste fald skal forhandle med hver enkelt forfatter om ikke blot nye artikler, men også alle dem, der allerede ligger i måske endda flere databaser hos forskellige værter.
I praksis kan det betyde, at tusindvis af fuld tekst-artikler fjernes fra databaserne, frygter Nancy Garman i Online nr. 1, 2000.
Værterne kan også blive klemt af, at store forlag, der via opkøb og alliancer sidder på meget store mængder information, foretrækker selv at stå for al distribution både på web, cd-rom, e-bøger såvel som fremtidens elektroniske papir og almindeligt papir. |
| |
| Dødsdom eller supplement |
Selv om en nulevende britisk professor Higgins har afsagt dødsdommen over trykte videnskabelige publikationer, sværger mange stadig til det gammeldags papir.
Arnoud de Kemp fra Springer Verlag erklærer sig i Information World Review, februar 2000, uenig med Higgins og mener, at mange forskere stadig ønsker at udkomme på papir for at være synlige og fysisk eksisterende!
Andre er nervøse for, at de som brugere ved at gå over til elektroniske publikationer kommer i et afhængighedsforhold til nogle få store udgivere, der monopoliserer markedet og via licensaftaler nærmest bringer bibliotekerne tilbage til tiden før trykkekunstens opfindelse, hvor der også kun fandtes få eksemplarer af hver bog. Desuden er elektronisk publiceret materiale sværere at katalogisere og overskue, ligesom en bog ofte kan være nemmere at blade i.
I 600-året for Gutenbergs fødsel er det trykte ord langt fra blevet overhalet af det digitale hverken for fritidslæseren eller den professionelle bruger.
Tæt på Londons universitet og den store boghandel på Picadilly driver Waterstone’s også Europas største akademiske boghandel i 5 etager.
Side om side med over en million bøger ligger en velbesøgt Internet-cafe og demonstrerer, at trykte og elektroniske udgivelser ikke kun er konkurrenter, men også fungerer sammen og på hver sin måde opfylder informationssøgende menneskers behov. |
| |
| Fra henvisninger til fuld tekst |
De fleste databaser bestod i starten for over 25 år af korte, faktuelle oplysninger som f.eks. tekniske eller statistiske data, firmaadresser, produktoplysninger eller bibliotekskataloger og andre registre med henvisninger til artikler, bøger og anden litteratur. Med årene er databasernes indhold blevet udbygget.
Faktabaserne har taget bl.a. tabeller, grafik og fotos med samt udvidet tekstoplysningerne.
Henvisningerne i reference-databaser er blevet udvidet med sammendrag (abstracts) af de tekster, der refereres til. Samtidigt er der kommet stadig flere databaser med den fulde ordlyd af forskellige slags tekster lige fra pressemeddelelser og avisartikler til hele bøger og rapporter.
Inden for de sidste 15 år er antallet af fuld tekst-databaser fordoblet og udgør nu halvdelen af de databaser, der er optaget i Gale Directory of Databases, hvis seneste udgave rummer ca. 10.000 online-, cd-rom eller diskettebaserede databaser fra primært Nordamerika og Vesteuropa. |
| |
| Ingen rose uden torne |
| Selvom mange forskere spiller med skrivemusklerne og nyder glæden og friheden ved selv at publicere, kan rosen hurtigt blomstre af. Friheden har sine omkostninger og forpligtelser, og mange forfattere – og webudgivere – bliver snart træt af det slid og slæb, som det medfører at være sin egen udgiver, og vender tilbage til mere traditionelle metoder.
Robert E. Buntrock i Searcher, nr. 1/2000
|
| PR |
| |
|
