Logo for Informationsportalen

Logo for Danmarks Biblioteksskoles Bibliotek
     
     
 BDI-faglige emner  
 Biblioteksdrift
 Bog og blad
 Faget og fremtiden
 Historisk BDI
 Kataloger
 Struktur
 BDI vejviser
 Web
  
  Andre emner
    Erhvervsliv  
    Humaniora  
    Naturvidenskab  
    Reference  
    Samfundsvidenskab  
    Sundhedsvidenskab  
    Teknologi  

 



Lokal
Web
   Sitemap
 
Februar 2002, vol. 1, nr. 1

Deff.dk

Samlet indgang til Danmarks Elektroniske Forskningsbiblioteks fagportaler m.m.
 
deff.dk er en ny tjeneste, udviklet som en del af Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek (DEF). Den er samlingspunkt for DEF portalprojekterne, hvis formål er at etablere et sammenhængende netværk af både store og små forskningsbiblioteker. Dette netværk skal gøre forskningsbibliotekernes informationsressourcer og ekspertise tilgængelig for forskere og studerende.
 
Baggrund for deff.dk
deff.dk er en videreudvikling af DEF Vejviser. Vejviseren var et forsøg på at give en systematisk indgang til bibliotekerne ved hjælp af en automatisk opsamling af kontrolleret metadata fra bibliotekernes websites. I Vejviseren var de enkelte biblioteker således i fokus.
 
Det viste sig imidlertid, at der var forskelle på de enkelte bibliotekers strukturering af information på deres hjemmesider såvel som på katalogiseringspraksis for de enkelte websider. Derfor blev tjenesten for uhomogen og svært tilgængelig for brugerne.
 
deff.dk’s grundlag er anderledes. Her er det emnet, som er i fokus, frem for bibliotekerne. Redaktionsgruppen bag deff.dk har arbejdet ud fra den tese, at brugerne primært er interesserede i at finde information om bestemte emner og sekundært i informationens oprindelse. Det er dog stadig nødvendigt at vide, hvor information kan findes eller lånes.
 
Hvad består deff.dk af?
deff.dk består af en række tjenester, som er tilgængelige fra den samme grænseflade:
 
- DEF fagportaler: en fagportal er en tjeneste, som giver adgang til fagspecifikke informationsressourcer. Der er syv projekter i gang og fem er allerede tilgængelige. De to sidste går i luften i henholdsvis maj og september 2002.
- Bibliotekskatalog: giver mulighed for at gennemføre søgninger på tværs af forskningsbibliotekernes kataloger og et udvalg af udenlandske kataloger.
- Elektroniske tidsskrifter: fra deff.dk er det muligt at finde en oversigt over de elektroniske tidsskrifter, DEF har købt adgang til. Adgang til artikler i fuldtekst sker via de enkelte biblioteker, som har adgang til de enkelte tidsskriftstitler.
- Link samling: et udvalg af ressourcer inden for nogle overordnede emnegrupper, som kan anvendes til videresøgning af information. Disse ressourcer er frit tilgængelige på Internettet.
- Bibliotekernes websites: er en database over ressourcer, som findes på forskningsbibliotekernes websites. Databasen dannes af en robot (som vi kender fra de store Internet søgemaskiner) og er ustruktureret. Kan bruges til brede, "orienterende” søgninger.
 
Ressourcerne, som findes i deff.dk’s faglige linksamling - fagportaler, bibliotekskataloger, websites, særsamlinger - er et forholdsvist lille udvalg af ressourcer og er på ingen måde udtømmende. Der vil løbende blive tilføjet nye ressourcer, og der vil også løbende blive slettet ressourcer, hvis de kan erstattes af andre af bedre kvalitet og relevans.
 
Et af hovedformålene med deff.dk er at vedligeholde et overskueligt sæt kerneressourcer inden for emnegrupperne på et overordnet niveau. Det er ikke meningen, at disse links skal dække de enkelte emnegrupper på et detaljeret niveau og dermed støtte meget specifikke søgninger.
 
Specifikke søgninger skal løses i f.eks. DEF fagportaler eller de andre tilsvarende tjenester, som findes på nettet. deff.dk skal anvendes til at finde store, brede informationsressourcer, som brugerne så kan gå videre til for at løse de mere specifikke søgninger inden for hvert fagområde.
 
Samsøgning
En vigtig komponent i deff.dk er muligheden for at gennemføre søgninger på tværs af tjenesterne, også kaldet “samsøgninger”.
 
Det er muligt at samsøge i alle DEF fagportaler sammen med et antal udenlandske fagportaler, samt at samsøge i forskningsbibliotekernes kataloger og en række udenlandske kataloger. Efter at en titel er fundet i bibliotekskatalogerne i deff.dk, er det muligt at bestille eller reservere titlen i det pågældende biblioteks eget katalog, hvis man har et lånerkort eller lånerettigheder til det pågældende bibliotek.
 
Videreudvikling
DEF-projektet har i løbet af sommeren gennemført usability tests af tre fagportaler og deff.dk. Fra disse tests er der kommet værdifulde forslag til forbedringer, som vil blive integreret i tjenesterne.
 
Det er en sund oplevelse at blive konfronteret med brugerne og noget, som bør gøres med jævne mellemrum for alle de tjenester, bibliotekerne udvikler og stiller til rådighed - og som helst bør gøres, før udviklingen sættes i gang.
 
Denne første udgave af deff.dk varetages i øjeblikket af en redaktionsgruppe. Arbejdet med deff.dk vil fremover kræve en redaktionel bearbejdning af emnegrupperne, således at indholdet er ressourcer af høj kvalitet, og de redaktionelle retningslinier bliver anvendt på en ensartet måde på tværs af emnegrupper.
 
Kommentarer og forslag
Kommentarer og forslag til nye ressourcer er altid velkomne. Benyt formularen som findes på deff.dk’s website eller skriv en email til: defportal@kb.dk.
  http://www.deff.dk/
  mailto:defportal@kb.dk
 
Adrian Price
Redaktør deff.dk
 
 
 
Adrian Price
 
Redigeret 02-11-2001


Til top Forrige side    Næste side Tip en ven