| |
| April 2002, vol. 1, nr. 2 |
Kort nyt |
| Find overset forskning på nettet |
| |
| Resultaterne af ny forskning bliver anvendt alt for lidt, mener EU. Derfor får virksomheder og andre interesserede nu via nettet bedre mulighed for at finde vej til forskningsresultater for 30.000 millioner euro. Det sker i Online European Marketplace, der er en ny tjeneste under portalen Cordis. |
| |
| Under sloganet forbind folk med teknologien orienterer den nye tjeneste om nye og vigtige – ofte oversete - forskningsresultater, hvor forskerne stiller nyudviklet teknologi til rådighed for salg, oprettelse af licens eller anden form for udnyttelse. Der er tale om både store EU-støttede forskningsprojekter og udviklingsprojekter fra små firmaer og institutioner. Selv om hovedvægten er lagt på kommerciel udnyttelse af forskningen, vil en del af resultaterne også kunne bruges af offentlige institutioner, interesseorganisationer, græsrodsgrupper og enkeltborgere. |
| |
| Hvert forskningsprojekt er beskrevet i tekst og nogle gange fotos. Der er kontaktoplysninger og information om finansieringskilde og eventuelle patenter. Der er også links til relaterede resultater og projekter. Endelig oplyses der om, hvilken type samarbejde der ønskes. Hvis forskningen indgår i ét af EU's programmer, er der link til nærmere information om dette. |
| |
| Ud over fritekstsøgning kan man finde rundt ved hjælp af emneord eller ved at bladre inden for hovedkategorierne erhverv, videnskab og samfund. Oplysningerne hentes fra Cordis, der ligesom den nye tjeneste er gratis at bruge. Cordis er en bred portal til forskning og udvikling støttet eller igangsat af EU. |
Online European Marketplace
http://www.cordis.lu/marketplace
|
Portal til forskning og udvikling
http:/www.informationsportalen.dk/artikelarkiv/artikler/art438.htm
|
| |
| |
|
| |
| PR |
| |
| Redigeret 06-02-2002 |