|
| |
| |
| Juli 2002, vol. 1, nr. 5 |
Kort nyt |
| Engelske planlægningsmyndigheder lægger alt på nettet |
| |
| Det engelske planstyrelse (Planning Inspectorate) har netop lanceret The Planning Portal, en portal til information om by- og landsplanlægning i England og Wales. Portalen er et led i bestræbelserne på at modernisere det offentlige ved at tilbyde borgerne service via nettet – et projekt vi også kender til i Danmark. |
| |
| Foreløbig er portalen under opbygning, og den henvender sig derfor hovedsagelig til fagfolk og universitetsstuderende; men det er meningen, at også menigmand skal kunne have glæde af den. Man tilstræber derfor fx et sprog, som kan forstås af de fleste; men det mere borgerrettede indhold kan først forventes til efteråret, en en speciel walisisksproget udgave er heller ikke færdig endnu. |
| |
| The Planning Portal skal være stedet, hvor borgere, erhvervsliv og andre brugere af planlægningssystemet kan få alt at vide om regler, praksis, planer og visioner på området. Man skal også kunne få råd og vejledning, finde dokumenter og undervisningsmateriale samt udfylde ansøgninger online og følge deres gang gennem godkendelsesprocedurerne. Der planlægges endog en jobbørs. |
http://www.planningportalprogramme.gov.uk/
|
| |
| |
|
| |
| KB |
| |
| Redigeret 06-06-2002 |
|