Logo for Informationsportalen

Logo for Danmarks Biblioteksskoles Bibliotek
     
     
 BDI-faglige emner  
 Biblioteksdrift
 Bog og blad
 Faget og fremtiden
 Historisk BDI
 Kataloger
 Struktur
 BDI vejviser
 Web
  
  Andre emner
    Erhvervsliv  
    Humaniora  
    Naturvidenskab  
    Reference  
    Samfundsvidenskab  
    Sundhedsvidenskab  
    Teknologi  

 



Lokal
Web
   Sitemap
 
Juli 2002, vol. 1, nr. 5

Kort nyt

Videnskabelige konferencer m.m.
 
EventOnline.org kalder sig ”The Source for Scientific Event Information”, og sandt er det da også, at man her gratis kan finde oplysninger om masser af videnskabelige konferencer, kongresser etc.
 
Databasen dækker dog ikke al videnskab – kun forskningsområder inden for medicin, bioteknologi og naturvidenskab. Den produceres af Excerpta Medica Medical Communications (og dermed Elsevier Science), og indeholder information om over 2.000 arrangementer frem til 2010.
 
Arrangementerne er kategoriseret i 20 fagområder og 350 specialer herunder, så man kan let finde dem, man interesserer sig for. Mange finder sted i USA; men også andre lande er repræsenteret, og registrerede arrangører kan selv lægge begivenheder ind. Det er gratis og et oplagt sted at markedsføre en internationalt orienteret konference.
 
Der er fri adgang til EventOnline; men hvis man registrerer sig, har man adgang til ekstra faciliteter som fx at kunne ”bookmarke” udvalgte arrangementer.
 
EventOnline er egentlig et fagspecifikt udsnit af betalingsdatabasen Eventline, som siden 1988 har formidlet information om møder, kongresser, konferencer osv. inden for alle videnskabelige grene. Den registrerer årligt 40.000 nye arrangementer fordelt på 700 emnegrupper. Eventline findes på cd-rom fra Elsevier Science selv og online hos Datastar, Dialog, Lexis-Nexis, Minitel, OCLC, Questel, Reuters and STN.
  http://www.eventonline.org/
 
 
 
KB
 
Redigeret 07-06-2002


Til top Forrige side    Næste side Tip en ven