Logo for Informationsportalen

Logo for Danmarks Biblioteksskoles Bibliotek
     
     
 BDI-faglige emner  
 Biblioteksdrift
 Bog og blad
 Faget og fremtiden
 Historisk BDI
 Kataloger
 Struktur
 BDI vejviser
 Web
  
  Andre emner
    Erhvervsliv  
    Humaniora  
    Naturvidenskab  
    Reference  
    Samfundsvidenskab  
    Sundhedsvidenskab  
    Teknologi  

 



Lokal
Web
   Sitemap
 
Juli 2002, vol. 1, nr. 5

Nye danske

Viden om sundhedssektoren samlet i portal
 
Sundhedssektorens udvikling er konstant i fokus og til debat. Beslutningstagere og ansatte i sektoren har derfor brug for opdateret viden på et højt fagligt niveau. Den kan findes i vidensportalen HospitalNet, der samler og formidler nationale og internationale nyheder og erfaringer inden for sygehusudvikling.
 
Resuméer i Vidensdatabasen
HospitalNet udsender én gang om ugen pr. e-mail 8-12 resuméer af nyheder fra ind- og udland, rapporter, analyser, undersøgelser og andre publikationer med links til kilder og uddybende information. Disse resuméer samles i Vidensdatabasen, der består af over 1500 resuméer hentet fra bl.a. den månedlige nyhedsrapport International Sygehusinformation udgivet af Huset Mandag Morgen fra 1995 til 2001.
 
Databasen er opdelt i 10 emneområder spændende lige fra sundhedspolitik over kvalitetsudvikling til relationer til industrien. Man kan via emneoversigten klikke sig frem til de nyeste resuméer. De øvrige findes ved hjælp af søgefunktionen, hvor man enten benytter en simpel fritekstsøgning eller en mere avanceret søgning med mulighed for at afgrænse på bl.a. tid, emne og geografi.
 
Links til 700 hjemmesider
Udover Vidensdatabasen har HospitalNet en database med links til hjemmesider, der kan være relevante for sygehus- og sundhedsvæsenet. Linksdatabasen indeholder over 700 links til og beskrivelser af hjemmesider fra Danmark, Grønland, Norge, Sverige, Storbritannien, Frankrig, Holland, Tyskland, USA, Canada og Australien samt nordiske, europæiske og internationale organisationer. Inden for hvert land er der en opdeling i 9 forskellige organisationstyper. Som overordnet indgang kan man enten bruge land eller organisation. Der kan også laves simple og avancerede søgninger i enten kun Linksdatabasen eller i begge databaser samtidigt.
 
HospitalNet er et samarbejde mellem Huset Mandag Morgen og DSI Institut for Sundhedsvæsen, hvis bibliotek indsamler og registrerer og litteratur om sygehuse og sundhedsvæsen i den bibliografiske database DSI-Bib med ca. 25.000 referencer til bøger, rapporter, WHO-dokumenter og artikler fra over 400 fagtidsskrifter. HospitalNet vil på længere sigt blive udvidet med en projektdatabase, som indeholder beskrivelser af igangværende og afsluttede udviklingsprojekter på sygehusene.
 
HospitalNet henvender sig primært til 3.000 beslutningstagere i det danske sundhedsvæsen fra politikere til afdelingsledelser på sygehusene. Finansieringen sker via brugerbetaling, hvorfor adgang til HospitalNet kræver password. Oplysninger om adgangsbetingelser og priser fås hos Hospitalnets sekretariat på tlf. 33 93 93 23 eller e-mail hospitalnet@hospitalnet.dk.
  http://www.hospitalnet.dk/
  http://www.dsi.dk/
 
 
 
 
PR
 
Redigeret 21-06-2002


Til top Forrige side    Næste side Tip en ven